Tangbloggen

Tangbloggen

Om Tangbloggen hos Læsø Tang

Debat - Dokumentation -
Inspiration og tan(g)ker

Professor og ph.d-studerene på besøg hos Læsø Tang

TangbloggenPosted by Læsø Tang Wed, April 03, 2019 22:59:35

De mange tangarter, der findes i havet ved Læsø, og Læsø Tang var de to direkte årsager til at professor Marianne Thomsen og hendes ph.d. studerende Xuequan Zhang, kaldet Chen, besøgte Læsø en uges tid i marts 2019.

Chens forskning handler om at undersøge højværdistoffer som f.eks. poluphenoler, antioxidanter, omega-fedtstoffer, fedtsyrer og sukkerstoffer i forskellige tangarter, samt hvordan man kan udnytte tangen gennem høstning på helt bæredygtige måder.

En anden del af Chens forskning fokuserer på hvordan geografiske, fysiske forhold og f.eks. årstiderne påvirker sammensætningen og indholdet af disse stoffer.

De fleste steder forsøger man at dyrke tang på liner, men det har vist sig at planterne dør. Læsø Tang høster den vilde tang på en måde, så den hele tiden vokser videre.

Marianne Thomsen interesserer sig ikke kun for høstning af tang som fødevarer. De enorme mængder af dødt tangmateriale, der kan samles op på strandede, kan f.eks. udnyttes i en cirkulær økonomi, hvor det indgår som biomasse til forbrænding. Professorens hovedfokus er at betragte affald som guld gennem cirkulær økonomi, genbrug og bæredygtig produktion.

Naturligvis blev der også tid til en tur i tangkøkkenet, hvor Marianne og Chen kunne opleve, hvordan den høstede tang behandles til alle de lækre specialiteter.

Chen var rask med kameraet og filmede både vores produkter og en lavede lille film, der lige nu er under redigering.






  • Comments(0)

Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.